2. okt. 2022
Af Luise Marie Bekker

Vender Erik tilbage til Sygeplejeskolen? Morten Hee Andersen svarer

Morten Hee Andersen.
Morten Hee Andersen.
Foto: Jesper Sunesen
Fans af "Sygeplejeskolen" ser gerne, at Erik vender tilbage. Men er det mon realistisk?

I aften, søndag, kan man klokken 20.00 på DR1 se "Carmen Curlers" med Morten Hee Andersen i hovedrollen, og så kan man dernæst skrue om på TV 2 og se "Sygeplejeskolen" – desværre stadig uden Morten Hee Andersen i rollen Erik.

I andet afsnit af anden sæson blev Erik sendt til Canada, og fans af serien begræd Mortens exit fra skærmen.

Men måske er der godt nyt til Eriks fans.

Morten Hee Andersen: Der er måske en chance

Adspurgt om, hvorvidt Morten Hee Andersen vender tilbage som Erik i “Sygeplejeskolen”, breder der sig et drilsk smil om skuespillerens læber.

– Der er måske en chance, siger han til BILLED-BLADET.

– Jeg vil hverken afkræfte eller bekræfte noget. Det er fantastisk, at folk er så engageret i den rolle, og jeg kunne virkelig godt lide at spille ham. Jeg håber da, at når han er færdig med sin uddannelse i Canada og kommer tilbage til Danmark, at han vender tilbage i serien …

Det er ifølge skuespilleren altså ikke helt umuligt, at vi igen får ham at se som Erik.

Indtil da må vi "nøjes" med at se Morten Hee Andersen i rollen som Axel Byvang i "Carmen Curlers".

Læs mere om: