Vennerne Christian og Nicolai kom ikke først til verdens ende, men de vendte bestemt ikke tomhændede hjem

I aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Først til verdens ende” blev det afsløret, at andenpladsen gik til Christian Vagn Uhre og Nicolai Klejs. Men selv om vennerne ikke kom først i mål, så vendte de alligevel hjem til Danmark med vigtig lærdom og perspektiv pakket i rygsækken.

Forpustede og høj på adrenalin, efter en intens slutspurt gennem Buenos Aires, klaskede Christian og Nicolai håndfladerne ned i den lille sorte bog. 45 dages kapløb var nu endegyldigt slut, og synet af bogen markerede afslutningen på et eventyr for livet.

For sandhedens time var kommet, og her blev det afsløret, at sejren gik til de nordjyske søstre Heidi og Susie Rasmussen.

Men selv om det kun blev til en flot andenplads for vennerne, så rejste de bestemt ikke tomhændede hjem til Danmark.

– Noget af det vigtigste, jeg har taget med mig, er, at vi skal blive bedre til at sætte pris på, hvor vi bor. At vi er født i Danmark, hvor vi har et sikkerhedsnet. Vi kan godt være lidt slemme til at brokke os over bagateller. Jeg ved nu – ved selvsyn – at man andre steder i verden har det en milliard gange værre end os, fortæller Nicolai til BILLED-BLADET.

Rejsen fra New York til Buenos Aires tog nemlig vennerne forbi afkroge af verden, hvor man ikke normalt kommer, og det satte både deres privilegerede tilværelse og resultatet af konkurrencen i perspektiv.

Både Christian og Nicolai beskriver nemlig sig selv som konkurrencemennesker til fingerspidserne, og selv om skuffelsen over nederlaget bestemt lige skulle bundfælde sig, så blev de aarhusianske venner alligevel hurtigt afklarede med udfaldet.

– Vi fandt allerede ud af, at vi ikke ville overhale Susie og Heidi på den argentinske grænse. Vi sænkede ikke farten, men brugte de resterende dages og timers rejse på at erkende, at vi ville få en andenplads. Til gengæld fik vi det allerbedste ud af resten af turen i Argentina, brugte flere penge og hyggede os gevaldigt, uddyber Christian til BILLED-BLADET, hvortil Nicolai supplerer:

– I momentet var det da en skuffelse at blive nummer to, men i bund og grund var det vigtigste at få hele oplevelsen med, og det fik vi. Samtidig var vi så heldige, at vi fik en oplevelse for livet sammen. Vi har delt så mange utrolige oplevelser og blev bekræftet i vores venskab, uddyber Nicolai, hvortil Christian supplerer:

Gør det gerne igen

Konkurrencen gjorde ikke vennerne tættere, fordi de allerede inden afrejse havde et særligt, tæt venskab. Alligevel ændrer nogle ting sig ganske naturligt, når man har oplevet storslåede ting og rejst flere tusinde kilometer sammen.

– Vi er enige om, at vi ikke er tættere, fordi vi allerede var vildt tætte, inden vi tog afsted. Vi har bare fået en dybere forståelse for hinanden og lært hinanden at kende på et dybere niveau.

Vennerne er meget lig hinanden i store dele af deres personlighed. Blandt andet er de begge løver i stjernetegn, hvilket de hurtigt måtte lære at navigere i. Her skulle de finde en naturlig balance, hvor der var plads til det alfa-gen, der falder dem begge naturligt.

– Det sværeste ved at være så intenst sammen er, at man ikke bare kan trække sig, som man normalt ville gøre. På rejsen lavede vi luftrensningen ved enten at sidde stille sammen og stirre ud i luften, tage en lur eller italesætte problemet med det samme. Hverken Nicolai eller jeg orker dårlig stemning, så det skulle oftest bare ud af systemet, forklarer Christian.

Til trods for at Christian og Nicolai fik mange store oplevelser sammen, så er den, der står stærkest i erindringen hos Nicolai, en han havde på egen hånd, dog blandt tusindvis af euforiske argentinere.

Efter kameraerne slukkede, befandt hele holdet sig nemlig i en bus, der skulle fragte deltagerne gennem gaderne. En umulig opgave på grund af den folkefest, der udspillede sig i kølvandet på Argentinas VM-sejr. Derfor forlod Nicolai – ene mand – bussen for på egen krop at mærke den eufori, der var eksploderet i gaderne. Du kan se en video af oplevelsen her.

– En af de største oplevelser var at være i Buenos Aires, da VM-finalen blev afgjort. Det er noget af det mest legendariske, jeg nogensinde har oplevet. Euforien og stemningen lige foran bussen, da Messi og landsholdet kørte forbi med pokalen. Det var fuldstændig vanvittigt, og noget jeg aldrig glemmer.

Kapløbet var uden tvivl intenst. Alligevel er Nicolai ikke i tvivl om, at udbyttet og oplevelserne, der følger med, klart overstiger de hårde, udmattende rejsedage med bus.

– Jeg tog gerne hele oplevelsen en gang til, afslutter han.