Onsdag, 26. februar 2020 — af Niels Burgos

Verdensstjerne besøger X Factor

Limahl
Limahl
Foto: Mega
Popstjernen Limahl, der var en af 80'ernes helt store stjerner, kigger forbi studiet i X Factor

Enhver, som var ung - eller blot lyttede til radio engang imellem i 1980'erne - kan huske Limahl. Den britiske popstjerne med strithåret, som fik sit store gennembrud som forsanger i bandet Kajagoogoo - og da han senere tog hul på en solokarriere, fik han et verdenshit med sangen "The Neverending Story" fra filmen med samme navn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Limahl i dag

Stadig aktiv

I dag er popstjernen blevet en voksen herre på 61 år - men er stadig aktiv på musikscenen. Limahl - der egentlig hedder Christopher Hamill - rejser rundt i verden og optræder ved de retro-koncerter, der for alvor er blevet populære, efter 80'er-musikken igen er kommet på mode.

Det smitter også af på fredagens "X Factor, hvor temaet er musik fra 80'erne. Her kommer Limahl på scenen og giver et af sine store hits fra dengang - hvor man jo må konstatere, at mange af årets deltagere slet ikke var født endnu. Men mon ikke de også kan nynne med på "The Neverending Story"?

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden