9. mar. 2018
Af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Årgang 0-pigerne debuterede med stil til TV-GULD-fest

For "Årgang 0"-profilerne Stephanie, Rachel og Emma blev deres første TV-GULD-fest en helt uforglemmelig oplevelse

De tre fantastiske piger kunne glæde sig over at modtage Årets særpris og over at deltage i et brag af en begivenhed med Danmarks store TV-stjerner.

I år uddelte BILLED-BLADET til den store TV-GULD-fest en særpris til et journalistisk værk, der fortjener en hyldest, og særprisen gik til TV 2s dokumentarserie "Årgang 0", der har været på skærmen i 18 år.

Med til BILLED-BLADETs store begivenhed på hotel d’Angleterre i København var naturligvis flere af de store profiler fra serien. Stephanie Van Der Watt, Rachel Ellebye og Emma Josefsen deltog i den gyldne prisfest for allerførste gang, og de klarede sig flot. Godt bakket op af deres respektive familier.

Stephanie gav den gas med Rachel og Emma

Efter at have modtaget særprisen og en kæmpe hyldest fra de over 200 gæster i Palmehaven, blev triumfen fejret. Stephanie førte fint an i fejringen, mens Rachel og Emma skam også var med på at give den lidt ungdommelig gas til arrangementet på Københavns flotteste hotel. Det blev på alle måder en uforglemmelig aften og en skøn debut til TV-GULD-festen for Årgang 0-pigerne og deres familier.

Du får i denne uges udgave af BILLED-BLADET alt om den store TV-GULD-fest. Glæd dig til en særlig gylden version af Danmarks Royale Ugeblad, der byder på et 32-siders tillæg med en perlerække af flotte billeder af de mange kendte gæster. Se kjoler, kys, kram, dans og jubel til årets store TV-galla i BILLED-BLADET på torsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb10-forsider.jpg

Læs mere om: