Vidste du det? Derfor er der ikke X Factor på TV 2
Der er med sikkerhed mange, der sidder klar klokken 20.00 hver fredag.
For tiden er det, fordi ”X Factor” bliver sendt. Men det gør sig ikke gældende for fredag den 28. januar 2022.
Ingen X Factor
Fredagens sendeflade er nemlig ikke dedikeret til det populære talentprogram.
Sæsonens femte program, hvor Thomas Blachman skal udvælge sine deltagere ved 6 Chair Challenge, er skubbet til lørdag den 29. januar klokken 20.00.
Dog kan det nyeste afsnit af ”X Factor” ses på TV 2 Play allerede nu.
EM-semifinaler på tv
Årsagen til, at ”X Factor” er blevet flyttet til lørdag, er selvfølgelig EM-slutrunden.
Allerede klokken 18.00 spiller Danmark semifinale mod Spanien, og optakten til semifinalen begynder allerede 15.50 på TV 2.
Når Danmark har spillet – og forhåbentlig sikret sig en finaleplads – sender TV 2 den anden semifinale, hvor Frankrig møder Sverige.