18. apr. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Vidste du det? Sådan begyndte Lene Beiers tv-karriere

Lene Beier
Lene Beier
Foto: Martin Høien
Lene Beier lavede noget helt andet, inden hun blev tv-vært.

Lene Beier er blandt landets mest populære tv-værter, og for tiden kan man opleve hende i endnu en sæson af ”Hjem til gården”.

Men faktisk lavede den 43-årige tv-profil noget helt andet, inden hun blev vært.

Lene Beiers gennembrud

Lene Beier er nemlig uddannet folkeskolelærer med hovedfag i historie og biologi, men drømmen om at lave tv har hun haft længe.

På opfordring fra vejrvært Peter Tanev sprang hun derfor til, da man søgte værter til TV 2 Fris nye program ”Frihuset”, og her fik Lene Beier sit gennembrud i 2013.

Hun var vært sammen med Cecilie Hother og Thomas Uhrskov, og ikke længe efter blev hun tilbudt værtsrollen på det nye program ”Landmand søger kærlighed”.

Det program har Lene Beier bestredet lige siden, ligesom man også har kunnet opleve hende i blandt andet ”En stor dag på godset” og ”Beier bygger”.

I 2014 blev hun kåret som årets stjerneskud ved BILLED-BLADET TV-GULD, og i 2016 løb hun med prisen som årets kvindelige underholdningsvært.

For tiden kan man hver søndag se mere til Lene Beier i "Hjem til gården", og senere på året kan man opleve hende i endnu en sæson af ”Landmand søger kærlighed” samt det nye program ”Beier over hækken”.

Se også billederne af Lene Beiers dejlige have i galleriet herunder:

GALLERI: Hjemme i Lene Beiers vilde have (Foto: Aller Media)

Læs mere om: