Viktoria Franova er tilbage i studiet: Dette gjorde hun, der fik studiet til at bryde ud i jubel
”Vild med dans”-parrene er i aften på gulvet for 7. gang, og denne fredag er det den tidligere professionelle danser, Viktoria Franova, der har indtaget gæstedommer-stolen.
Selv om det efterhånden er mange år siden, Viktoria Franova selv var på "Vild med dans"-gulvet, så har publikum bestemt ikke glemt hende.
Viktoria Franova behøvede nemlig ikke gøre ret meget for at få publikum til at bryde ud i jubel af ren begejstring.
Gæstedommeren skulle nemlig blot blive introduceret og smile, før publikum brød ud i vild jubel over gensynet med Viktoria Franova, der var hele Danmarks dansedarling i de tre sæsoner, hun medvirkede.
Dengang dansede hun først med sanger Simon Mathew, efterfølgende med model Oliver Bjerrehuus og til sidst med skuespiller Nikolaj Kopernikus, inden hun indstillede sin ”Vild med dans”-karriere.
I aften er der seks par tilbage, og når aftenen senere når vejs ende, bliver det afsløret, hvilke fem par der videre til kvartfinalen.