Vil du gerne møde deltagerne fra Sommerdrømme og se deres sommerhuse? Nu har du chancen
Nu har du chancen for at komme og hilse på deltagerne fra livsstilsprogrammet "Sommerdrømme". Samtidig kan du også få lov til at komme rundt i deres sommerhuse, hvor du kan se alle deres kreative løsninger.
– Måske bliver du inspireret af Maria og Martin amerikanske diner stil, Kien og Claras romantiske stil eller måske er du mere til Katrine og Rasmus' farverige afrikanske stil – eller hvad med Jeppe og Steffens natur inspirerede sommerhus fyldt med finurligheder?, skriver Skanlux på deres hjemmeside, hvor de inviterer til åbent hus i sommerhusområdet i Hasmark på Nordfyn.
Flere af deltagerne fra "Sommerdrømme" har også gjort reklame for det kommende arrangement på deres sociale medier.
– Hvis du kigger forbi lover vi dig, at du får masser af gode idéer med hjem uanset om du bare er vild med Sommerdrømme eller drømmer om eget sommerhus, står der i invitationen fra Skanlux.
Arrangementet finder sted den 22. april på Strandkrogen 9, Hasmark Strand i Otterup mellem kl. 11:00-15:00.