30. maj. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Vil du gerne på eventyr? Nu kan du komme med i ny sæson af Først til verdens ende

Først til verdens ende 
Først til verdens ende
Foto: Peter Leth-Larsen/TV 2
TV 2 er lige nu ved at søge medvirkende til sæson af rejseprogrammet "Først til verdens ende".

De sidste mange uger har man kunnet følge de fem par på deres livs eventyr i ”Først til verdens ende”, og mandag aften kan man på TV 2 se, hvem der løber med sejren og ikke mindst præmien på 250.000 kroner.

Men selv om det er slut, er der godt nyt til fans af programmet. TV 2 oplyser nemlig, at der er en ny sæson på vej.

Søger nye deltagere

Der er også godt nyt, hvis man gerne selv vil være med i programmet, for tv-stationen er lige nu på jagt efter fem nye makkerpar, der er klar til at kaste sig ude i en kæmpe udfordring og et vildt eventyr.

Man kan melde sig til, hvad enten man er venner, tidligere kærester, søskende, kollegaer eller noget helt femte – det vigtigste er, at man har et særligt bånd og en fælles motivation for at drage af sted på turen.

Den første sæson af ”Først til verdens ende” gik fra Danmark til Singapore, mens deltagerne i sæson to har været på tur rundt i Europa.

TV 2 oplyser ikke, hvor rejsen går hen i sæson tre.

Hvis man gerne vil være med, kan man klikke her og læse mere om, hvordan man tilmelder sig.

Læs mere om: