Vild med dans 2016: Fægteren Patrick Jørgensen glæder sig til udfordringen
Patrick Jørgensen har sagt ja til udfordringen på dansegulvet i det populære TV 2-program.
- Jeg glæder mig helt vildt, siger den 25-årige fægter.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Patrick Jørgensen har fægtet siden han var seks år, og de seneste to år er han kåret til danmarksmester i disciplinen kårde.
I 2015 vandt han bronze ved samme disciplin ved VM i Moskva.
SE BILLEDERNE: Alle Vild med dans-kjolerne
Nu har han sagt ja til en helt anden form for konkurrence, nemlig i ”Vild med dans”, og han glæder sig til at kaste sig ud i trin og takter. Han frygter dog en anelse dommerne og deres evne til at finde fejl.
- Jeg er lidt nervøs ved tanken om, at de finder nogle fejl, som jeg helst ville gemme. Men dommerne er ikke bange for at komme med deres mening, og det er fedt, siger Patrick til BILLED-BLADET.
- Jeg frygter også at glemme trinene, og jeg er meget imponeret over, hvor hurtigt dansene går, og hvor mange trin, man skal huske. Jeg er lidt bange for, om trinene nu også sidder fast hos mig.
Fægtekollegerne er vilde med, at Patrick har meldt sig, ligesom den kommende nydansers kæreste, Lujain, er det.