19. aug. 2019
Af Lone Vandborg

VILD MED DANS: Britt Bendixens afløser er fundet

Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen og Jens Werner
Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen og Jens Werner
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Britt Bendixen er netop blevet opereret i hjertet, så TV 2 har været på udkig efter en ny dommer til det populære danseshow.

Det bliver Marianne Eihilt, der skal erstatte Britt Bendixen i dommerstolen ved siden af Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm og Jens Werner. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

- Jeg blev beæret over, at jeg blev spurgt, om jeg ville sidde ved dommerbordet i år. Jeg skulle lige vende det et par gange med mig selv, for jeg havde ikke set for mig, at det nogensinde skulle blive aktuelt. Men jeg har en meget ydmyg tilgang til det, siger Marianne Eihilt i pressemeddelelsen.

Marianne Eihilt
Marianne Eihilt
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Marianne Eihilt var senest med som professionel danser, da hun i 2011 dansede med Tommy Kenter, og hun har ligeledes gæsteoptrådt i programmet i forbindelse med "Vild med dans – Knæk Cancer".

Giver gode råd

Uden for tv-skærmen er Marianne Eihilt vant til at fungere som dommer til dansekonkurrencer.

- Jeg skal ikke prøve at være Britt Bendixen – jeg skal være min egen. Som underviser bruger jeg ofte billeder, når jeg skal give gode råd til danseparrene. Det tror jeg vil gå igen, når jeg skal være dommer i "Vild med dans", siger Marianne Eihilt, der både har danseskoler i Viby J, Risskov og Randers.

Marianne Eihilt har medvirket i "Vild med dans" seks gange og har vundet to gange. Det var i 2007 med Robert Hansen og i 2008 med Joachim B. Olsen.

Den dobbelte VMD-vinder har i sin egen karriere bl. a. vundet sølv til EM & VM i 10-danse, samt sølv til EM standard for professionelle i 2006.

Læs mere om: