27. okt. 2018
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans: Derfor løb tårerne hos Molly Egelind

Molly Egelind og Mads Vad.
Molly Egelind og Mads Vad.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
30-årige Molly Egelind kunne ikke holde tårerne tilbage efter sin rumba i knæk cancer-showet.

Det var ikke topkaraktererne, og det var ikke klapsalverne fra publikum.

Det var heller ikke, fordi det var ”Vild med dans knækker cancer”-aften, eller fordi det var på Det Kongelige Teater.

Det var det hele, der fik tårerne til at trille, da Molly Egelind og Mads Vad havde leveret en imponerende flot rumba i ”Vild med dans” 26. oktober.

- Det hele var så overvældende. Det var en stor aften, og på et personligt plan betød den særligt meget for mig, forklarede Molly Egelind til BILLED-BLADET efter showet.

Mor ramt af cancer

Selv om det er over 10 år siden Mollys mor, Søs Egelind, blev ramt af kræft, står den periode stadig stærkt for både Søs og hendes familie.

- Det var et meget hårdt forløb, og mens min mor var syg ville jeg ikke tage imod professionel hjælp som pårørende. Jeg ville ikke tage fokus fra min mor, for det vaf jo hende, der var syg – ikke mig, fortæller Molly Egelind.

Dans for livsglæden

I dag har Molly fået tingene bearbejdet, og hendes mor er rask.

- Og det var stort at danse her i aften. Danse for livsglæden og for at samle en masse penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Det gav rigtig godt mening og var også meget rørende.

Der blev i alt samlet 21.318.340 kroner ind til det gode formål på ”Vild med dans knækker cancer”-aftenen.

Læs mere om: