4. mar. 2023
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-dommerne før Britt Bendixens bisættelse: Sådan vil vi huske hende

Britt Bendixen
Britt Bendixen
Foto: Hanne Juul
Britt Bendixens får fine ord med på vejen af sine kollegaer fra dommerpanelet.

Lørdag 4. marts kl. 14.30 bisættes Britt Bendixen fra Holmens Kirke.

Her vil familie, venner og kollegaer sige et sidste farvel til karismatiske Britt Bendixen, der blandt andet var kendt og elsket for sine 17 sæsoner i ”Vild med dans”-dommerpanelet.

Britt Bendixen
Britt Bendixen
Foto: Hanne Juul

I forbindelse med Britt Bendixens død 18. februar udtalte hendes fire dommerkollegaer sig til BILLED-BLADET.

Højt elsket

Anne Laxholm:

Anne Laxholm
Anne Laxholm
Foto: Hanne Juul

- Vi var meget forskellige, men kom tæt på hinanden og har haft mange gode oplevelser sammen. Hvert år købte vi julegaver til vores ”Vild med dans”-kollegaer, og Britt gik højt op i at finde de helt rigtige gaver. Hun var ærlig, kærlig og højt elsket.

- Det var godt, hun kom tilbage til ”Vild med dans” efter sin store hjerteoperation, så hun kunne få sin velfortjente hyldest i 2021. Jeg vil savne hende. Hun var et fantastisk menneske.

Anne Laxholm og Britt Bendixen
Anne Laxholm og Britt Bendixen
Foto: Hanne Juul

Dybt taknemmelig

Jens Werner:

Jens Werner
Jens Werner
Foto: Hanne Juul

- Britt lærte mig at tro på, at jeg er god nok. Det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg lærte hende at kende, da jeg var 13 år, fordi min danselærer sagde, at skulle jeg blive til noget i danseverdenen, skulle jeg ud til Britt på Pejsegården.

- I 45 år var hun min mentor og min samtalepartner. Det er svært at forstå, at jeg ikke længere lige kan ringe til hende. Men hun fik meget ud af sine 81 år.

Britt Bendixen og  Jens Werner
Britt Bendixen og Jens Werner
Foto: Hanne Juul

Enorm livsappetit

Nikolaj Hübbe:

Nikolaj Hübbe
Nikolaj Hübbe
Foto: Hanne Juul

- Britt havde en enorm livsappetit og et kæmpe engagement. Hun var både meget professionel og meget underholdende – og indbegrebet af showbizz.

- Britt var også forfængelig og spurgte mig tit: "Sidder den her halskæde ordentligt."

- Da jeg kom med i dommerpanelet i 2011, var det første gang, jeg var på live tv. Britt var godheden selv og fik mig hurtigt ind i ”klubben”. Jeg vil savne hende. Underholdningsbranchen mangler nu en farvestrålende fugl.

Britt Bendixen og Nikolaj Hübbe
Britt Bendixen og Nikolaj Hübbe
Foto: Hanne Juul

Britt var en éner

Marianne Eihilt:

Marianne Eihilt
Marianne Eihilt
Foto: Hanne Juul

- Jeg vil savne Britts måde at smile på. Og hendes glæde og anekdoter. Hun har skabt en masse dygtige dansere. Britt var en éner og havde en fantastisk personlighed.

- Hun så alle, og hun gav julegaver til mine børn, selv om hun aldrig havde mødt dem. Hun var en fantastisk kvinde.

Britt Bendixen og Marianne Eihilt
Britt Bendixen og Marianne Eihilt
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: