Søndag, 19. februar 2017 - af Ulrik Ulriksen

Vild med dans-gensyn: Mie Moltke og Thomas Evers gav den gas på dansegulvet

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Der var fyldt op med "Vild med dans-stjerner" i VIP-logen, da Copenhagen Open-turneringen blev afviklet i København. Et par af TV-profilerne benyttede en pause i danseturneringen til selv at gå på dansegulvet.

Der var virkelig gang i den på dansegulvet, da der var Copenhagen Open EM-stævne i dans på Tivoli Hotel. Også på tilskuerpladserne var stemningen god. De mange danske fans heppede selvfølgelig især på de rød-hvide par, som gjorde en god figur. Der var blandt andet sølv i standarddans til de danske hjemmefavoritter. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Mads Vad var konferencier

VIP-afsnittet i Copenhagen Open-salen var fyldt af glade "Vild med dans"-profiler. Blandt de mange kendte ansigter fra TV-dansekonkurrencen var Mie Martha Moltke og Thomas Evers Poulsen. Også Mads Vad var til stede i rollen som begivenhedens konferencier. Den opgave klarede han til en guldmedalje

 

Vildt gang i valsen

Mie og Thomas levede godt med ude på tilskuerpladserne, hvor de havde svært ved at blive siddende på deres stole. På et tidspunkt kom muligheden for at gå på dansegulvet for alle tilskuere, og den benyttede Mie Martha Moltke og Thomas Evers Poulsen 100%. I en pause mellem semifinale og finale i sportsdansernes toptunede dyst, fik publikum simpelthen lov til at betræde gulvet og danse vals, paso doble og lidt andet.

Mie og Thomas blev fuldstændig revet med af den skønne atmosfære, og de gav den maksimal gas på dansegulvet. Nær gulvet sad i øvrigt både Jens Werner og Anne Laxholm, og havde de to "Vild med dans"-dommere haft deres pointskilte med, var der nok røget et par hænder med scoren 10 i vejret.

 

LÆS MERE: Mie Martha Moltke: Jeg stopper i "Vild med dans"

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden