13. sep. 2014
Af af Helle Skram de Fries

Vild med dans-holdets ældste deltager fik støtte fra familien

Erik Brandt og Vivi Siggard ved sæsonpremieren på "Vild med dans" 2014.
Erik Brandt og Vivi Siggard ved sæsonpremieren på "Vild med dans" 2014.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Forretningsmanden og modeskaberen Erik Brandt og dansepartneren Vivi Siggaard fik flot opbakning af familien.

- Han var rigtig god! Sådan vurdede det 11-årige barnebarn William præstationen, efter hans morfar Erik Brandt havde været på dansegulvet med en vals ved premieren på den nye sæson af ”Vild med dans”.

Sammen med Vivi Siggard fik Erik Brandt aftenens laveste dommerkarakterer, men seerne valgte at sende Astrid Krag og Thomas Evers i omdans næste fredag.

William er søn af Erik Brandts datter Julie, og modeskaberens anden datter, Emilie, var også i studiet. Hun havde sin 11-årige datter Francesca med.

- Det er godt, vores far har så mange venner, der sendte ham videre, lød det med et smil fra Julie Brandt, der også kunne fortælle, at hendes far virkelig har øvet sig.

- Og nu kommer han for alvor til at knokle for at bevise, at han godt kan.

Kommet videre med sit liv

Selv fortalte Erik Brandt:

- Jeg danser meget bedre til daglig.

Begge døtre var glade for, at deres far efter tabet af sin hustru og døtrenes mor, Margit Brandt, er kommet videre med sit liv.

Og Erik Brandt selv glæder sig til en ny tur på dansegulvet næste fredag.

Paprika glæder sig

Èn der glæder sig mindst lige så meget er Paprika Steen, der sammen med sin dansepartner, Mads Vad, dansede fællesdans ved premieren.

- Jeg kan næste ikke vente med, at det bliver vores tur til at danse og få karakterer af dommerne. Vi glæder os så meget til at komme rigtig i gang på gulvet, lød det fra en dansetændt Paprika Steen.

Læs mere om: