Vild med dans: Jubel og tårer

Karen Mukupa og Michael Olesen blev aftenens topscorer med 26 point. Men trods den fornemme placering blev parret, der var i omdans i sidste uge, jublende lykkelige for at få deres navn råbt op.
Så heldige var John "Faxe" Jensen og Karina Frimodt samt Sharin Foo og Frederik Nonnemann ikke. Det endte nemlig med omdans mellem de to par.
Sharin og Frederik bød på en herlig quickstep, mens Faxe og Karina i bedste Fred og Ginger-stil leverede en slowfox. Og seerne bestemte, at de helst ville se Faxe og Karina igen i næste uge.
Ena fik bandeordene frem
Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen leverede så skøn en quiskstep, at de fik dommer Hübbe til at bande i ren betagelse.
Søe Egelind og Mads Vad fik 21 point og en fjerdeplads for deres quiskstep. Og parret må have frygtet omdansen, for de så meget overraskede og lykkelige ud, da de blev råbt op. Det samme gjorde James Sampson og Mie Moltke, og man anede en glædeeståre eller to i James' øjne.

