VILD MED DANS: Overraskende farvel til Marie og Martin

Marie Bach Hansen og Martin Parnov Reichhardt

Marie Bach Hansen og Martin Parnov Reichhardt

Foto: Hanne Juul

Marie Bach Hansen og Martin Parnov Reichhardt måtte forlade "Vild med dans" trods en forrygende quickstep.

Fredag, 27. september 2019 - af Lone Vandborg

Marie Bach Hansen er mest kendt hos danskerne som Sunshine i DR-serien "Arvingerne", men i "Vild med dans" gled der mørke skyer foran solstrålerne, da hun og dansepartneren Martin Parnov Hansen kom i omdans med Michael Maze og Mie Martha Moltke.

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

Og de mørke skyer udviklede sig til regn, der dryppede som tårer, da det var en kendsgerning, at parrets tempofyldte quickstep til "Sparklin’ Diamonds" fra den ikoniske cabaret "Moulin Rouge" ikke faldt i seernes smag mod Michael Maze og Mie Martha Moltkes tango til nummeret "Assasin’s Tango" fra actionfilmen "Mr. & Mrs. Smith".

Overraskende exit 

At det skulle blive Marie og Martins sidste dans fik man ikke indtrykket af, da dommerne var ovenud begejstret efter deres dans.

Anne Laxholm kaldte det et fantastisk show og så et højt niveau. 

- Jeg tror, Martin glemte, at det er "Vild med dans" og ikke en turnering. Du skulle bare følge trop, sagde Anne Laxholm til Marie.

Og understregede, at hun så sandelig fulgte med. 

- Flot fodarbejde og fantastisk show, lød der også.

Men karaktererne fulgte ikke helt med dommernes flotte ord, og det blev til en delt femteplads for Marie og Martin. 

To midterpar i omdans

Michael og Mie endte på en samlet ottendeplads med Christopher og Karina på en niendeplads, Birgit og Frederik på en tiendeplads, mens Umut og Jenna tog sidstepladsen.

Ingen af de tre par kom dog i omdans.

Neel til tops

I den anden ende af skalaen gik Neel Rønholt og Michael Olesen til tops med deres forrygende jive til nummeret "Maniac" fra danseklassikeren "Flashdance".

Der var krøllet Jennifer Beals-hår og ikoniske benvarmere og flotte dommer-karakterer på imponerende 27.

Foto: Hanne Juul