6. sep. 2016
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-par kan allerede de to første danse

Vild med dans 2016
Foto: TV2
Fredag 9. september er der premiere på "Vild med dans" 2016, og parrene knokler for at blive klar. Se, hvem af nydanserne, der er tæt på at være klar til de første to danse.

TV-kokken fra Go' Morgen Danmark og hans dansepartner Sofie Kruuse træner tidligt - faktisk allerede klokken 8 - og det går rigtig godt.

- Ja, vi træner i København, og jeg synes, Gorm er blevet god. Faktisk så god, at han allerede kan de første to danse, fortæller Sofie Kruuse.

Parret er ikke blandt de seks, der skal alene på gulvet til premieren den 9. september. Men fredagen efter skal de vise en cha-cha-cha.

- Den har Gorm fint styr på, og han kan faktisk også allerede dans nummer to, lyder det fra en stolt Sofie Kruuse, der tilføjer:

- Han lærer hurtigt og har en høj arbejdsmoral.

Sofie Kruuse, Gorm Wisweh
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET

Julie Berthelsen er godt på vej

Også i sanger Julie Berthelsens træningslejr kan dansepartneren, Marc Mariboe Christensen, melde om gode takter.

-Det er en fornøjelse at træne med Julie. Hun er glad og positiv og nem at undervise. Vi træner i Aarhus, hvor Julie bor, og det fungerer fint, lyder det fra Marc Mariboe Christensen.

Han får kørt nogle kilometer frem og tilbage mellem det jyske og sin danseskole i Helsingør .

- Men Julie er jeg er godt i gang, og vi glæder os til premieren, hvor vi skal danse cha-cha-cha, og den kan Julie, lyder det fra en fortrøstningsfuld danselærer.

https://imgix.billedbladet.dk/20160824_hjp7716.jpg
Foto: Hanne Juul

Den dansende designer

Designeren Nicholas Nybro får også rosende ord fra sin dansepartner, Luise Crone Dons.

- Det går super fint. Nicholas gør det godt, og vi er også allerede gået i gang med at træne dans nummer to, lyder det fra en forpustet Luise Crone Dons, da BILLED-BLADET fanger hende midt i den intense træning.

Nicholas Nybro og Luise Crone Dons skal også først alene på gulvet i program to, hvor de skal danse vals som deres første dans.

https://imgix.billedbladet.dk/20160824_hjp7302.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: