Vild med dans: Patrick Berdinos partner vil være prinsesse

Patrick Berdino og Jenna Bagge.

Patrick Berdino og Jenna Bagge.

Lars H. Laursen/BILLED-BLADET

Cirkusprinsen Patrick Berdino, inviterede sin dansepartner, Jenna Bagge, i cirkus, og nu vil hun være cirkusprinsesse.

Mandag, 24. august 2015 - af Helle Skram de Fries

Han er den ubestridte kronprins i Cirkus Arena, så det var kun naturligt for Patrick Berdino at invitere sin partner i "Vild med dans", Jenna Bagge, en tur i cirkus.

Så fik hun et indblik i hans verden.

Med var også danseren, Mille Funk, der er ny professionel danser i "Vild med dans", og som har fået den konservative politiker, Rasmus Jarlov, som dansepartner.

LÆS MERE: "Vild med dans": Stephania og Morten spændte på første træning

Patrick Berdino er ved at få styr på danseskoene

Træningen er i fuld gang med første mål 11. september, hvor de 12 nye dansepar skal på gulvet for første gang.

Jenna Bagge kan berette, at det går rigtig fint. 

Patrick Berdino er ved at få godt styr på danseskoene med hæl og på, hvornår hælen og tåen skal i gulvet.

Jenna Bagge vil være cirkusprinsesse

Og så har Patrick Berdino klart den fordel, at han som cirkusartist har en både stærk og smidig krop.

Men om den også har den elegance en vals eksempelvis kræver, vil tiden vise.

Forhåbentlig holder Jenna Bagge fast ved sin profession som danser, så Patrick Berdinio ikke mister sin danselærer, for efter at have overværet Cirkus Arenas forestilling, erklærede hun nemlig: ”Jeg vil være cirkusprinsesse”.

Patrick Berdino skal lære svære trin

Men først skal hun altså lige lære Patrick Berdino de mange svære trin, og spændende bliver det, om de når længere end Jenna Bagge gjorde sidste år, hvor hun dansede med rapperen USO.

De røg ud efter fjerde show.

BILLED-BLADET har fået lov til at vise det fine billede af Jenna Bagge (til venstre), Patrick Berdino og Mille Funk.

Privat/BILLED-BLADET