24. nov. 2017
Af Majken Munk

Vild med dans: Sarah Grünewalds fabelagtige finalekjole

Sarah Grünewald
Sarah Grünewald
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Sarah Grünewalds finalekjole er en smuk grøn kreation med de skønneste glasperler, tyl og ornamenter. Kjolen er designet af Lasse Spangenberg.

Finalen er kulminationen på tre måneders intenst forløb, hvor 12 par har danset det bedste de har lært, og kun to har mulighed for at vinde det eftertragtede trofæ.

Og for at passe til det store finalearrangement, skal Sarah Grünewalds kjole også være noget helt særligt.

Et kæmpe tylskørt

Det er designeren Lasse Spangenberg, der har skabt den fabelagtige kjole, som Sarah Grünewald har på til finaleshowet i Forum Horsens.

- Kjolen er græsgrøn og lavet i glasperler og tyl. Så er den gennemsigtig. Det er en smal korsagekjole. Så er der et stort tylskørt udenpå, hvor der er applikeret ornamenter hele vejen op af, der løber fra et og ud til noget andet på slæbet, fortæller Lasse Spangenberg om kjolen.

Til kjolen bærer Sarah Grünewald smykker fra Dulong Fine Jewelry.

Farve på Sarah Grünewald

De seneste kjoler, som Lasse Spangenberg har kreeret til ”Vild med dans” har været i mørke farver, men med finalekjole var tanken, at der skulle skrues op for farven.

- Det var for at få noget farve og pang på Sarah. Kjolen er stor. Den er spændende. Og så er den flot, fortæller designeren.

Faktisk har Lasse Spangenberg som den eneste designer haft hele fem kjoler med i årets ”Vild med dans”.

https://imgix.billedbladet.dk/_lhl7195_2.jpg
Sarah Grünewald
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET

Læs mere om: