13. okt. 2018
Af Christinna Braun

Vild med dans-Signe: Min familie er i chok over mig

Signe Lindkvist, Thomas Evers Poulsen
Signe Lindkvist, Thomas Evers Poulsen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Signe Lindkvist scorede to ottetaller og to syvtaller i aftenens ”Vild med dans”, og det har dermed sat hendes familie i chok over den flotte præstation.

Til lyden af Dolly Partons ”9 to 5” dansede Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen en forrygende quickstep i det sjette program af ”Vild med dans”.

Det belønnede dommerne dem også for, og Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen kunne gå fra dansegulvet med hele 30 point i dommerkarakter.

Det gav dem dermed også en flot andenplads, kun overhalet af Molly og Mads, der lagde sig i spidsen med 31 point fra dommerne.

Signes familie er i chok

De flotte dommerkarakterer kommer som en overraskelse for Signe Lindkvist, der fortæller, at familien er i chok over den flotte præstation.

- Mit barn har skrevet en sms, hvor hun bare har skrevet ”Mor?!”. Min familie er totalt i chok over mig, lyder det fra en jublende glad Signe Lindkvist, da BILLED-BLADET møder hende og Thomas Evers Poulsen efter ”Vild med dans”.

¨

En meget svær dans

Quiksteppen var dog ikke nem for Signe Lindkvist at lære, og hun har virkelig knoklet for at lære den svære dans.

- Jeg er rigtig dårlig til mange ting på én gang samt til ting, der går hurtigt. Her går det virkelig hurtigt, og der er både noget med holdning, albue, hånd og fod og alt muligt. Thomas har fået sat sin tålmodighed på prøve, fortæller Signe Lindkvist.

Thomas måtte have alenetid

Det var også en smule svært for Signe Lindkvists søde dansepartner Thomas Evers Poulsen, der under træningen måtte have lidt tid for sig selv.

- Han måtte decideret op og have alenetid på værelset, fordi han skulle rase af. Du var så frustreret, siger Signe Lindkvist og kigger storsmilende på dansepartneren Thomas Evers Poulsen, der tilføjer:

- Jeg var frustreret. Med man ved jo aldrig, hvad der sker, når man går ind på gulvet. Og så var hun der bare 100 procent altså. Mere end nogensinde, kommer det fra en meget glad og stolt Thomas Evers Poulsen.

Se alle de flotte billeder fra ”Vild med dans” program 6 i BILLED-BLADET nr. 42, der er på gaden den 18. oktober.

Læs mere om: