Skiløberen Laila Friis-Salling er jublende lykkelig. Kæresten Mads Madsen har nemlig friet.
34-årige Laila Friis-Salling, der i 2018 deltog i ”Vild med dans” sammen med Morten Kjeldgaard, synes årsdagen 5. december med kæresten, 26-årige Mads Madsen, var helt perfekt. Mads brugte nemlig dagen til at fri til sin elskede Laila.
Det fortæller Laila Friis-Salling på Facebook.
Svaret fra Laila blev et kæmpe stort JA, så nu er der både bryllup og baby på vej. Det forlovede par skal nemlig være forældre til maj.
Læs også
VILD MED DANS: Laila og Morten kede af udstemning
-Vi er meget, meget glade, fortæller Laila Friis Salling til BILLED-BLADET – og tilføjer: -Lige nu er vi på vej til scanning sammen med min mor og moster. De skal se ringen – og babyen i maven. De kommende forældre ved allerede, det er en pige, der kommer til verden i maj. -Så der er bare en hyggescanning, så mor og moster kan kigge med. Man kan nemlig endnu ikke rigtig se på mig, at jeg er gravid, fortæller Laila Friis-Salling. Læs mere om det romantiske frieri, den meget specielle forlovelsesring, parrets kommende fællesbolig samt jule- og nytårsplaner i det kommende nummer af BILLED-BLADET.