Vild med dans-stjerne runder de 30

Mille Funk.

Mille Funk.

Foto: Hanne Juul
Mille Funk, der siden 2015 har strålet i Vild med dans, runder nu et af de skarpe hjørner.

Da Mille Funk første gang trådte ind på Danmarks mest berømte dansegulv, var det med folketingspolitikeren Rasmus Jarlov som dansepartner.

Året efter, i 2016, var det skuespilleren Mathias Käki Jørgensen, der svingede den smukke blondine på gulvet.

De røg først ud lige inden finalen, og året efter dannede de par udenfor dansegulvet.

 
Foto: Krestine Havemann
 
Onsdag 19. maj fylder danseskønheden 30 smukke år, og mon ikke hun bliver forkælet af sin skuespillerkæreste.
 
 

Vild med dans-venner

Med til at fejre dagen er sandsynligvis også hendes tre bedste ”Vild med dans”-venner, Jenna Bagge, Asta Björk og Martin Parnov Reichhardt.

Foto: Privat

Mille Funk har siden sin ”Vild med dans” debut været trofast deltager.

Missede en finaleplads

Hendes hidtil bedste resultat er en tredjeplads sammen med skuespiller Esben Dalgaard i 2018.

Samme år deltog Rolf Sørensen sammen med Karina Frimodt. 

På grund af en skadet Rolf Sørensen måtte parret gå ud og for at få kabalen til at gå op, kom der kun to par med i finalen.

Med tre par i finalen havde Mille Funk og Esben Dalgaard haft en finaleplads – og dermed en vinderchance.

Men det blev debutanten Asta Björk og skuespiller Simon Stenspil, der vandt det år.  

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden