11. nov. 2016
Af Liz Rørsig

Vild med dans: Thomas og Mie håber på en plads i semifinalen

Mie Martha Moltke og Thomas Buttenschøn
Mie Martha Moltke og Thomas Buttenschøn
Foto: Lars H. Laursen
Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke skal i program 10 forsøge at kæmpe sig til en plads i semifinalen.

Thomas Buttenschøn er den eneste mandlige nydanser, der er tilbage i den 13. sæson af ”Vild med dans”.

Og han og Mie Martha Moltke har knoklet i træningslokalet for at blive klar til program 10.

Thomas er blevet bedre

- Konkurrencen spidser til, og jeg tror, det er vigtigere at koncentrere sig om det, Mie og jeg har sammen, end hvordan de andre deltagere klarer sig, siger Thomas Buttenschøn til BILLED-BLADET i en pause under træningen.

- Jeg håber, at seerne kan se, at jeg har rykket mig, for jeg kunne ikke danse i begyndelsen, tilføjer Thomas. Mie håber, at seerne har lyst til at belønne hendes dansepartner for det.

Mie har aldrig været i semifinalen

- Og så er det er svært at undgå at tænke på, at vi gerne vil videre i programmet. Jeg har ikke været i semifinalen en eneste gang ud af de 11, jeg har deltaget i, så det kunne være skønt, forklarer danseren.

Mie er glad for, at hun og Thomas har danset sig til at være blandt de fire bedste par.

LÆS MERE: Mie Moltke: Jeg er god til at bo alene

Læs mere om: