9. sep. 2017
Af af Helle Skram De Fries

VILD MED DANS: TV-sportsvært meget skuffet efter exit

Mille Funk og Christian Müller Bækgaard
Mille Funk og Christian Müller Bækgaard
Foto: Hanne Juul
33-årige Christian Müller Bækgaard var skuffet og ærgrede sig over at ryge ud som den første i ”Vild med dans”.

Efter bare én cha-cha-cha var det hele slut!

Skuffelsen hos TV2’s sportsvært Christian Müller Bækgaard og hans professionelle dansepartner Mille Funk var stor, da det fredag den 8. september stod klart, at de var det første par, som røg ud af ”Vild med dans” 2017.

Seerne stemte ikke på os

- Der var jo bare ikke nok, der stemte på os. Men det var bestemt ikke det, jeg havde drømt om, lød det fra en meget trist Christian Müller Bækgaard, da BILLED-BLADET mødte ham efter premieren på 14. Sæson af ”Vild med dans”.

- Vi lå jo fint nok med dommerpoint, men det er jo seerne, der bestemmer, konkluderede den skuffede TV-vært.

Oppe mod store navne

Partneren Mille Funk pointerede, at konkurrencen også var hård.

- Vi var jo oppe mod nogle kæmpe navne som Iben Hjejle og Jokeren, men vi gjorde det så godt, vi kunne – og dommernes honorerede os fint for det. Det synes jeg er det, vi skal tage med os.

Dommerne kunne lide os

Christian Müller Bækgaard var enig.

- Det har du ret i. Vi var jo faktisk det sjette bedste par.

Christian Müller Bækgaard og Mille Funk scorede ganske rigtigt 12 point af dommerne, hvilket var det sjette bedsteresultat,

Men efter omdansen mod skuespiller Lucas Hansen og Sofie Kruuse, viste sms-stemmerne, at det var Christian Müller Bækgaard og Mille Funk, der skulle forlade showet.

https://imgix.billedbladet.dk/20170908_han2462.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: