14. jan. 2015
Af Helle Skram de Fries

Sarah Grünewald fejrer kærligheden

Sarah Grünwald gift
Sarah Grünewald og Rasmus Backhaus
Foto: Birger Storm
Sarah Grünewald glæder sig over, at hendes store kærlighed for et år siden friede til hende i Thailand.

Sarah Grünewald, der i to sæsoner har været "Vild med dans"-vært, glæder sig på Facebook over, at hun for et år siden sagde ja til sin store kærlighed, Rasmus Backhaus, da han friede til hende.

Det skete 13. januar 2014, da Sarah Grünewald var på ferie i Thailand sammen med Rasmus.

- For 1 år siden på Koh Jum, i Thailand, sagde jeg "JA, Selvfølgelig" til at gifte mig med ham her, skriver Sarah Grünewald på sin profil og fortsætter:

Værten har fundet den rette

- Hver dag siden, har jeg følt mig som den heldigste pige i hele verden. Jeg har været mange fjolser igennem, men det kan godt betale sig, for så ved man med 100 procent sikkerhed, når man har fundet den rette. Jeg elsker dig. Dine 1000 kvaliteter som mennesker gør mig til en bedre udgave af mig.

Efter det romantiske frieri blev det forelskede par gift 12. juli i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge.

- Det er en sjælden kærlighed, og jeg er meget lykkelig, fortalte bruden BILLED-BLADET, umiddelbart efter hun kom ud fra kirken - nu som DJ Rasmus Backhaus' kone.

Sarah Grünewald og Rasmus har ikke fået børn

Og lykkelig er hun tydeligvis stadig.

Børn har parret endnu ikke fået, men de har anskaffet sig en lille hund, Jensen, som de er meget glade for.

LÆS MERE: Sarah Grünewalds forlovelse

Læs mere om: