4. nov. 2014
Af Malan Joensen

Vild med dans-værten Claus Elming afslører ”Elming-krydderiet”

Claus Elming og Sarah Grünewald i "Vild med dans" 2014.
Claus Elming og Sarah Grünewald i "Vild med dans" 2014.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
En suveræn middag i San Diego i USA gav Claus Elming inspiration til at bruge en helt særlig ingrediens i madlavningen.

Claus Elming, der for tiden er aktuel som ”Vild med dans”-vært sammen med Sarah Grünewald hver fredag på TV 2, er også kendt for sin kærlighed til sportsdisciplinen amerikansk fodbold.

”Vild med dans”-værten har selv boet i USA, og et særdeles vellykket besøg på en restaurant i San Diego har medført, at Claus Elming er begyndt at bruge store mængder af en særlig ingrediens, når han kokkererer.

Det fortæller han til hjemmesiden AOK.

Claus Elming blev opmærksom på ingrediensen, da han fik sit hidtil bedste måltid på steakrestaurantkæden Ruth’s Chris i San Diego, og det gjorde indtryk:

- Du får steaken, og så bestiller du alle mulige sideretter, og der fik jeg en ribeye, som jeg altid gør. Jeg bestilte sweetpotato mash (kartoffelmos af søde kartofler, red.) med brun farin, lidt smør og ristede pecannødder. Jeg har siden lavet det selv, og folk er ellevilde med det. Det smager så crazy godt. Når jeg laver mad, så bruger jeg meget brun farin. Faktisk så meget, at mine venner nu kalder brun farin for ”Elming-krydderiet”, fortæller Claus Elming til AOK.

Læs mere om: