23. jan. 2018
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-vinder Michael Olesen nåede ikke toppen

Michael Olesen.
Michael Olesen.
Arkivfoto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
En mavevirus stoppede ”Vild med dans”-stjernen Michael Olesens drøm at om nå til tops på Kilimanjaro.

Søndag 14. januar drog Michael Olesen af sted for at tage til Tanzania.

Her skulle han, som ambassadør for Børneulykkesfonden, bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro – og samtidig samle penge ind til fonden.

Men trods seriøse træningsforberedelser måtte ”Vild med dans”-stjernen opgive at nå toppen.

Hele kroppen rystede

På sin Facebook har Michael Olesen lave følgende opdatering, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe:

”Det lykkes desværre ikke og komme til toppen af Kilimanjaro denne gang. 1 time før vi skulle afsted ud på de sidste 1000 højde meter i går nat, blev jeg ramt af en voldsom mavevirus/højdesyge. Begge ender stod i ét, og hele kroppen rystede. Hvor svært det end var, var det den eneste rigtige beslutning, at jeg måtte stå af - blev lægen og jeg enig om. TAK til den sejeste læge som prøvede alt for at få mig og mine danseben op og stå", skriver Michael Olesen.

Vender stærkt tilbage

Michael Olesen fortæller desuden, at han er ked af, at måtte give op, men lover at vende stærkt tilbage.

Man kan stadig sponsorere turen, der efter planen slutter 25. januar. Se her hvordan.

Den seje ”Vild med dans”-vinder har ikke mistet humøret og på Facebook har han postet et foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, hvor han siger farvel og på gensyn til Kilimanjaro.

https://imgix.billedbladet.dk/michael_olesen_giver_op_0.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: