16. mar. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

X Factor: Derfor blev Sofie Linde berørt

Sofie Linde.
Sofie Linde.
Foto: Dan Mariegaard
Følelserne sad uden på tøjet hos Sofie Linde, som trods lang værts-erfaring stadig bliver påvirket, når hun skal sige farvel til ”X Factor”-deltagerne.

Efter flere sæsoner som vært på ”X Factor” har Sofie Linde efterhånden prøvet at sige farvel til mange deltagere.

Men alligevel blev den erfarne vært berørt, da det i afgørelsens time stod mellem Echo og Gina Michalls.

Sofie Linde: Jeg er bare et menneske

- Jeg var mega berørt og fumlede rundt i det, og det vil jeg nok gøre fra nu af, og indtil vinderen findes. For den her del er aldrig sjov. I dag var jeg særligt berørt, fordi jeg kunne se ned på Ginas lille datter, der græd, og Echo-pigerne græd, og jeg er blevet mor, forklarer Sofie Linde og fortsætter:

- Jeg er bare et menneske, og jeg var sgu berørt af situationen, for jeg kan totalt forstå, hvad følelser de står med i kroppen. Og dem absorberer jeg på en mærkelig måde, og så er det svært at holde skruen lige i vandet og forberede sig på den her del, for vi ved ikke, hvad danskerne stemmer på.

Det blev til sidst Gina Michaells, der måtte sige farvel til ”X Factor”, mens Oh Lands gruppe Echo har klaret sig videre til fjerde liveshow.

Det er fjerde sæson af "X Factor", hvor Sofie Linde er vært. Få et gensyn med de tidligere værter i galleriet herunder.

Galleri: X Factor værter (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: