9. apr. 2021
Af Majken Munk

X Factor-finale: Det skal deltagerne synge

Simon & Marcus i "X Factor"
Simon & Marcus i "X Factor"
Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix
I "X Factor"-finale er der lagt i kakkelovnen til et væld af gode sange og virkelig dygtige gæster, når Nikoline Steen Kristensen, Solveig og Simon & Marcus skal dyste om sejren.

Der er nu kun tre deltagere tilbage i "X Factor".

Fredag skal Nikoline Steen Kristensen, Solveig og Simon & Marcus forsøge at synge sig til titlen som vinder af "X Factor" 2021.

Gæst på scenen

Forrige fredag måtte Dan Laursen og Lucca vinke farvel til muligheden for at vinde "X Factor", da de blev sendt hjem i semifinalen. I finalen står de tre tilbageværende finalister klar til at kæmpe for den prestigefyldte titel.

Scenen skal de dele med den danske musiker Drew Sycamore, der skal synge sit hit "45 Fahrenheit Girl".

https://imgix.billedbladet.dk/drew_21_4_rigtig.jpg
Drew Sycamore skal i "X Factor"-finalen spille nummeret "45 Fahrenheit".
Foto: Petra Kleis

- Jeg er utrolig beæret over at stå på X Factor-scenen. Det er en scene, hvor der altid har været meget på spil og masser af svedige håndflader. Så mon ikke også jeg får lidt sommerfugle i maven. Jeg glæder mig til at fyre den af med min nye single "45 fahrenheit girl" foran hele Danmark og ikke mindst se finalisterne optræde og give den alt de har!, siger hun.

De skal de synge

Nikoline Steen Kristensen, Solveig og Simon & Marcus skal synge hele tre gange i finalen. Først en sang som deres dommer har valgt, dernæst en sang sammen med en dansk artist og slutteligt deres egen vindersang.

Dommerens valg:

Nikoline skal synge "Fly Away" af Tones and I

Solveig skal synge "They Won't Go When I Go" af George Michael

Simon & Marcus skal synge "Sexy And I Know It" af LMFAO

Duetter:

Nikoline Steen Kristensen og Michael Falch skal synge "Nær/ I et land med høje bjerge"

Solveig og Phlake skal synge "Slip Away/ Angel Zoo"

Simon & Marcus og Thor Farlov skal synge "Mansion/ Alene".

Fredag 9. april bliver årets vinder af "X Factor" kåret, når finalen sendes på TV 2 klokken 20.00.

Læs mere om: