11. mar. 2022
Af Majken Munk

X Factor-Milles store savn: Derfor må hun undvære kæresten

Mille Bergholtz fra "X Factor"
Mille Bergholtz fra "X Factor"
Foto: Hanne Juul
Mille Bergholtz fokuserer på ”X Factor”, men det betyder, at der ikke er lige så meget tid til hendes kæreste.

Fredag efter fredag stråler 21-årige Mille Bergholtz på scenen i ”X Factor”.

Hun er glad for at være med, men deltagelsen i talentprogrammet betyder, at hun nu bor langt væk fra sin kæreste.

Flyttet væk

For Mille Bergholtz bor til dagligt i Nykøbing-Falster, hvor også hendes familie bor, men i forbindelse med ”X Factor” er hun flyttet til København.

Det betyder, at hun må undvære sin kæreste Mads.

- Jeg tror, han synes, det er hårdt, men vi får det til at fungere. Han tager det virkelig godt, fortalte hun efter første liveshow til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp1630_iartiklen.jpg
Mille Bergholtz og kæresten Mads.
Foto: Hanne Juul

Op til andet liveshow blev hun udfordret endnu mere på savnet, fordi hun blev ramt af corona og måtte isoleres fra kæresten, venner og ikke mindst sin "X Factor"-kammerater. Men denne fredag er hun klar til igen at stå på scenen i fysisk form frem for på en skærm.

God opbakning

Mille Bergholtz har været kæreste med Mads i tre år, og han var naturligvis blandt publikum til det første liveshow.

Generelt har hun haft et stort heppekor bag sig ved under liveshows i ”X Factor”.

- Det er bare vildt skønt at få så god opbakning fra min familie. Jeg har også haft besøg af nogle veninder, der kom herind på eget initiativ. Det er dejligt med nogle kendte ansigter rundt omkring. Det gør mig meget tryg, fortalte hun.

Mille Bergholtz går på scenen igen, når ”X Factor” sendes på TV 2 fredag klokken 20.00.

Læs mere om: