27. mar. 2021
Af Majken Munk

X Factor-Nikoline fik bror på besøg: Han får den bedste Nikoline frem

Nikoline Steen Kristensen
Nikoline Steen Kristensen
Foto: Mikael Rieck
Der er ingen tvivl om at Nikoline har et tæt forhold til storebror Tobias, der i løbet af ugen besøgte hende i ”X Factor”-studiet.

Familiens støtte betyder alverden for 17-årige Nikoline Steen Kristensen.

Det betød derfor også en hel del, da hun fik sin 22-årige storebror Tobias på besøg, så hun kunne vise ham rundt i, hvad der er blevet hendes hverdag.

Det var fantastisk

For Nikoline Steen Kristensen er det et stykke tid siden, hun sidst så sin storebror Tobias, der bor i Aarhus, fordi han studerer.

Derfor var gensynsglæden stor.

https://imgix.billedbladet.dk/niko_og_tobias_1.jpg
Nikoline Steen Kristensen og storebroren Tobias.
Foto: Privat

- Det var fantastisk at se ham. Det er noget tid, siden vi har set hinanden. Han er bare den sejeste storebror, synes jeg. Han får den bedste Nikoline frem, siger hun.

Et forbillede

Nikoline Steen Kristensen er meget ærlig omkring, at hun ser op til sin storebror Tobias.

Hun havde det skønt med at vise lidt af den hverdag, hun bevæger sig rundt i.

- Han synes, det var virkelig vildt. Han synes, det var så fedt, og jeg tror bare, at vi nød at vi var i hinandens selskab. Det var lidt fedt at vise ham, hvad jeg laver, siger hun.

Fødselsdagssang fra scenen

Når man er med i ”X Factor”, som Nikoline Steen Kristensen er, kræver det en del af ens tid.

Det betyder også, at der ikke altid er mulighed for at deltage i alle familiefødselsdage. Sådan var det, da storebror Tobias for nylig fyldte 22 år.

Nikoline Steen Kristensen kompenserede dog under hans besøg.

- Jeg fik ønsket ham tillykke med en sang på scenen, og så var vi jo lige ude at finde slikket også, siger hun grinende.

Se med når Nikoline Steen Kristensen igen går på scenen i ”X Factor” 2. april 2021.

Læs mere om: