X Factor-Nikoline hårdt ramt: Jeg blev virkelig ked af det

Nikoline Steen Kristensen fra "X Factor" 2021

Nikoline Steen Kristensen fra "X Factor" 2021

Foto: Lasse Lagoni/ TV 2
Allerede da Nikoline Steen Kristensens audition blev delt på sociale medier, oplevede hun negative kommentarer, der sårede hende. Nu har hun og forældrene lavet en aftale omkring det.

Det er slet ikke nemt at turde stille op i ”X Factor”, og det gør det kun sværere, hvis man oplever en masse negativt, når man så har taget skridtet.

Fra første gang Nikoline Steen Kristensen oplevede, at hendes audition blev delt, modtog hun kommentarer, der gjorde hende ked af.

Derfor har hun og familien nu en aftale om, hvordan de skal håndtere det.

Ked af det

Da den 17-årige Nikoline Steen Kristensen troppede op med en ukulele til audition, charmerede hun dommerne.

Hendes audition blev delt meget, men det var ikke alle, der var begejstret for hende. Hun oplevede at få en del negative kommentarer.

– Jeg kan huske, at jeg tænkte til at starte med, at det her, det kan jeg slet ikke holde til. Jeg blev virkelig ked af det. Jeg kunne mærke, at det påvirkede mig meget. Jeg synes, det var svært, at de kunne skrive kommentarer uden egentlig at kende mig, siger Nikoline til BILLED-BLADET.

Aftale med mor og far

Den negative tone på sociale medier er en debat som ”X Factor” har taget op, men forinden da har Nikoline Steen Kristensen taget snakken med sine forældre Søren Steen Larsen og Pia Susan Kristensen.

I starten var de ligesom Nikoline Steen Kristensen spændt på at læse, hvad der stod om hende, men nu har de taget en helt andet taktik i brug.

Nikoline Steen Kristensen og hendes mor Pia. 
Foto: Mikael Rieck

Nikoline Steen Kristensen og hendes mor Pia. 

– Vi har egentlig aftalt, at ingen af os læser kommentarerne og i stedet glæder vi os over forløbet. Så vi ved egentlig ikke, hvad der bliver skrevet af gode ting og knap så gode ting for at skåne hende, siger far Søren til BILLED-BLADET.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Så fremover glæder familien sig bare over de oplevelser Nikoline Steen Kristensen får i programmet, frem for at fokusere på den negative omtale.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden