X Factor-Vilson siger farvel: Jeg har virkelig nydt det

Vilson Ferati i "X Factor"

Vilson Ferati i "X Factor"

Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix
Det var altså Vilson Ferati, der måtte forlade ”X Factor” denne fredag, efter at have været i farezonen to fredage i træk.

Forrige fredag var det noget af et chok, da Thomas Blachman på usædvanligvis sendte sine egne deltagere ud.

Denne fredag var der ikke lignende overraskelser, men det var igen Thomas Blachman, der måtte tage beslutningen om, hvem der gik videre.

Det blev Vilson Ferati, der måtte vinke farvel til ”X Factor”, og det er en svær afsked.

Ked af "X Factor" er slut

Der er ingen tvivl om, at 23-årige Vilson Ferati har sat alt til side for at dedikere sig til ”X Factor”, men denne fredag blev altså hans sidste på scenen.

Martin Jensen og Vilson Ferati er blevet tætte venner, og deres samarbejde fortsætter uden for "X Factor". 
Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix

Martin Jensen og Vilson Ferati er blevet tætte venner, og deres samarbejde fortsætter uden for "X Factor". 

- Jeg står med meget blandede følelser. Jeg græder inderst inde, men smiler udenpå. Jeg forlader den her scene med et smil, for jeg har virkelig nydt at stå på den, siger Vilson Ferati om sin exit.

Han peger på, at han er tilfreds med sin indsats, for han synes, at han er kommet langt i ”X Factor”.

Det skal jeg nu

Han håber fortsat at kunne gøre karriere inden for musikken.

- Jeg har brugt hele min opsparing på at bygge et studie. Så jeg tager hjem og skal bruge 10 til 12 timer om dagen i det studie, siger Vilson Ferati, der håber på at få en pladekontrakt i fremtiden.

Få vores senest tilbud på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Nu vender Vilson Ferati hjem til familien i Nordborg i Sønderjylland, efter at have været fra dem i flere måneder.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden