8. maj. 2019
Af Annemette Mikkelsen

X Factor-vinder Kristian Kjærlund fik madforgiftning

Kristian Kjærlund. 
Kristian Kjærlund.
Foto: Martin Høien
Kristian Kjærlund vandt ”X Factor” 2019. Og som en del af præmien skulle han et smut til Ibiza, og indspille i det legendariske Sonic Vista Studios. Men sangfuglen blev ramt af sygdom dernede.

”Og vinderen er… Kristian Kjærlund!”, råber Sofie Linde fra den store ”X Factor”-scene i Forum Horsens, og en lamslået Kristian blev badet i konfetti.

En drøm var gået i opfyldelse, og sangeren kunne nu se frem til en pladekontrakt hos Sony Music, og et to ugers ophold i det legendariske Sonic Vista Studios på Ibiza.

- Langt størstedelen af turen er blevet brugt i studiet, hvor vi prøvede at lave noget musik, fortæller en netop hjemvendt ”X Factor”-vinder til BILLED-BLADET, og afslører at der er kommet flere sange ud af turen.

Fik madforgiftning

Dog var hele rejsen ikke lutter lagkage fra sangfuglen.

- Jeg lå syg de første tre dage, hvor de (det professionelle team, red.) var i studiet. Jeg var lidt med, og de havde en seng derude, som jeg lå i på de værste af dagene, fortæller han og fortsætter:

- Vi blev enige om dernede, at det var madforgiftning. Vi fik noget hav-tapas et sted. Jeg vågnede på den første studiedag med hovedpine og kvalme.

Udover turen til Ibiza har Kristian Kjærlund haft en proppet kalender. For han har stået på scener flere steder rundt om i landet, og kan også som en del af ”X Factor”-præmien se frem til at optræde på Smukfest til august.

Læs mere om: