12. jun. 2023
Af Karina Didriksen

Tv-kokken Tommy Fischer fra Fem fede kokke er død: Blev kun 43 år

Kokken Tommy Raabo Fischer er død.
Kokken Tommy Raabo Fischer er død.
Foto: Privat
Kokken Tommy Raabo Fischer, som i 2021 medvirkede i tv-programmet ”Fem fede kokke”, har mistet livet i en alder af blot 43 år.

Tv-kokken Tommy Raabo Fischer har mistet livet i alder af blot 43 år. Det oplyser familien ifølge SE og HØR i en pressemeddelelse.

Han døde pludseligt i sit hjem i Helsingør torsdag den 8. juni.

Tommy Raabo Fischer blev kendt, da han for kun to år siden, i 2021, medvirkede i TV 2 Fri-programmet ”Fem fede kokke” sammen med tv-kokken Claus Holm.

"Fem fede kokke" på TV Fri i 2021 med Claus Holm, Jesper Julian Møller, Jesper Græm, Tommy Fischer og Magnus Sonne
"Fem fede kokke" på TV Fri i 2021 med Claus Holm, Jesper Julian Møller, Jesper Græm, Tommy Fischer og Magnus Sonne
Foto: Per Arnesen/TV 2

Han var derudover indehaver af flere virksomheder, blandt andet fiskehandleren HAV i Torvehallerne, Foodgear og Tastebuddy.

Tommy Raabo Fischer ønskede at ændre sin livsstil, og det fik han hjælp til gennem programmet ”Fem fede kokke”. Her tabte han mere end 25 kilo og fik sænket sit blodtryk til normalt.

Den succesfulde kok fortsatte med livsstilsændringen efter programmet, og han medvirkede ifølge BT i P5-programmet ”Det gode selskab” få dage inden sin død.

Her fortalte Tommy Raabo Fischer om, at han havde lagt sodavand på hylden og stadig trænede med nogle af sine meddeltagere i ”Fem fede kokke”.

Tommy Fischer efterlader sig tre børn, Amalie, 16, Molly, 10, og Charlie, 8, samt hustruen Therese, som han boede med i Helsingør.

Tommy Raabo Fischer. 
Tommy Raabo Fischer.
Foto: Privat

Læs mere om: