10. mar. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Tv-vært ramt af blodprop: Det var en stor forskrækkelse

Helle Smidstrup
Helle Smidstrup
Foto: TV3/Heidi Maxmiling
Helle Smidstrup leverer varen med masser af overskud uge efter uge som studievært på fodboldtransmissioner og magasiner på skærmen hos TV3 Sport og Viaplay. I et nyt interview fortæller Smidstrup om udfordringer med helbredet og om at holde sig i form rent fysisk.

TV3 Sporten og Viaplays værtsprofil Helle Smidstrup er et kæmpe hit på skærmen, hvor hun imponerer med faglig styrke og stor udstråling.

I et interview med Alt for damerne fortæller Smidstrup om nogle af de udfordringer, hun har haft helbredsmæssigt i forbindelse med sine to graviditeter.

Specielt i forbindelse med den anden graviditet blev Helle Smidstrup chokeret over en voldsom oplevelse.

Da Smidstrup, hvis yngste datter er fyldt fem år, fik problemer med vejrtrækningen, troede hun, at det var en graviditetsgene.

Hos lægen fandt man dog ud af, at det var noget langt værre, og hun blev indlagt med en blodprop i den ene lunge.

Stor forskrækkelse for Helle Smidstrup

– Det var en rimelig stor forskrækkelse, at jeg pludselig havde en stor blodprop i lungen, samtidig med at jeg havde et barn i maven. Det var ret voldsomt, siger Helle Smidstrup i interviewet.

I dag betyder det meget for Smidstrup både fysisk og mentalt at føle sig i god form.

Hun dyrker blandt andet forskellige former for motion, så hun kan møde veloplagt på arbejde samt tackle eventuelle helbredsmæssige udfordringer effektivt.

Læs mere om: