10. maj. 2013
Af Karina Didriksen

Amalies mor råder Tina Lund til at tilgive sin mand

Lotte Kejser og Amalie Szigethy.
Lotte Kejser og Amalie Szigethy.
Foto: AOP
Realitystjernens mor Lotte Kejser mener ikke, at Allan Nielsens udskejelser skal koste ham ægteskabet.

I sidste uge kom det frem, at en beruset Allan Nielsen havde haft det lidt for sjovt på en bytur, hvor han ifølge SE og HØR havde flirtet med realitypigen Putte fra TV-serien ”Singleliv”.

Nu blander en anden reality-kendis sig i sagen, nemlig Amalie Szigethys mor, Lotte Kejser. Hun håber ikke, at Tina Lund smider ægteskabet med Allan Nielsen væk på grund af en dum fejl.

- Det kommer selvfølgelig an på omstændighederne. Men hvis jeg havde et godt liv, og alting fungerede, men min mand trådte ved siden af en gang, så tror jeg ikke, at jeg ville give slip på det, jeg havde, i dag. Det er et knald ikke værd, siger Lotte Kejser til SE og HØR.

Hun har selv oplevet utroskab, der førte til skilsmisse, og det er ikke noget hun opfordrer Tina og Allan til.

- Det er klart, at hvis han forelsker sig, er det en helt anden situation. Men har han været fuld lige som Tina Lunds mand og været lidt dum, så herregud. Det skal bare ikke ske to gange, fastslår Amaliens mor.

Tina Lund har dog også selv skrevet på Facebook, at hun ikke har i sinde at forlade sin mand, da ægteskabet både indebærer medgang og modgang.

Læs mere om: