Camilla fra Redningskvinder: Mor begik selvmord
Den 36-årige mor til to er uden tvivl bygget af noget særligt. Selv er paramediciner Camilla Hjorth Hansen, der er kendt fra TV3-programmet Redningskvinder ikke et øjeblik i tvivl om, at hendes forhistorie har ført hende ind i den ambulance, hvor hun befinder sig så godt.
– Jeg føler mig privilegeret. At jeg får lov til at hjælpe andre og gøre en forskel. Det er nok min måde at betale tilbage for alt det, jeg har fået fra min farmor og farfar. Jeg har været heldig. Det er jo deres skyld, at jeg er blevet, som jeg er, siger hun.
Bedsteforældrene blev Camillas redning
Camilla var knap to år, da hun flyttede ind til sine bedsteforældre. Hun voksede op hos dem i Hellerup ved København med eftermiddagskaffe og varm mad klokken 18. Det var dem, som hver dag sørgede for, at hun ankom til skole i kjole og med lektierne i orden. Dem, som gav hende faste rammer. Og dem, som reddede hende.
– Hvis det ikke var for dem, var det da nok gået galt, som hun selv siger.
Camillas forældre var begge kunstmalere i 1970’erne. Da de fik den lyshårede Camilla med de runde kinder, lignede de en lykkelig lille familie. Men Camillas mor var ramt af en uhyggelig fødselsdepression.
En dag satte moren sin etårige datter i kravlegården for derefter at forlade hjemmet. Hun gik op til byens posthus, hvor hun ventede, mens hun kiggede op ad vejen. Da der kom en lastbil, kastede hun sig ud foran den. Hun kunne ikke længere klare livet.
– Min far fik beskeden på sit arbejde, og det første, han frygtede, var selvfølgelig, om jeg havde været med, siger Camilla, som har fået sin barske start på livet genfortalt senere.
Camillas mor begik selvmord
Hun kender historien og fortæller den selv uden selvmedlidenhed eller bitterhed. Det er bare hendes vilkår.
– Alle har en historie. Det tænker jeg over hver gang, jeg møder folk i mit arbejde. Det gør nok, at jeg er god til at komme helt tæt på alle slags mennesker uden at træde dem over tæerne.
Camillas mor døde ikke den dag foran posthuset. Men hun mistede sin højre arm i ulykken. Efterfølgende kom hun i behandling og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Men sygdommen udviklede sig alligevel.
Hun blev manisk, skilt fra Camillas far, og til sidst tog hun tilbage til sit hjemland, Norge, hvor hun med piller gjorde det endeligt forbi. I et afskedsbrev skrev hun, at hun elskede sin familie, men at hun bare ikke kunne finde ud af livet. Camilla var halvandet år, da hun mistede sin mor.
– Mange synes simpelthen, det er så strengt. Men jeg har det okay med det. Hun var jo syg, og det var hendes eneste løsning, siger Camilla, som i en kort overgang boede hos sin far.
En mand, som hun elsker meget højt, men også en mand, som dengang ikke kunne magte et lille barn. Heldigvis stod hans forældre - Camillas farmor og farfar - klar med åbne arme og faste rammer for den lille pige. Og det har gjort hende til den hun er.