19. okt. 2022
Af Majken Munk

Camilla Ottesen vender tilbage på tv: Her har ny Boligkøb i blinde premiere

Camilla Ottesen
Camilla Ottesen
Foto: Søren Jul Lamberth
Camilla Ottesen er tilbage i front for ”Boligkøb i blinde”, der snart har premiere.

Allerede i marts løftede Camilla Ottesen sløret for, at hun var i gang med at optage en ny omgang af TV 3-programmet ”Boligkøb i blinde”.

Nu kan Viaplay afsløre, at de nye programmer snart premiere.

For Camilla Ottesen står igen i front for ”Boligkøb i blinde”.

Hun har tidligere fortalt, hvor længe det tager at lave programmet.

- I ”Boligkøb i blinde” er de i gang med at caste nye deltagere. Det tager jo gerne lang tid. Vi bruger et år på at lave 12 programmer. Det er en meget lang produktion, fortalte hun til BILLED-BLADET sidste år.

En række nye deltagere står klar til igen at sige ja til en bolig, de ikke har set, men som de muligvis har lidt store forventninger til.

Når boligen er købt, bliver den sat i stand af en indretningsekspert.

”Boligkøb i blinde” vender tilbage på skærmen tirsdag den 8. november på TV 3 og Viaplay.

Læs mere om: