13. jun. 2017
Af Karina Didriksen

Camilla Ottesens sommerplaner: Får besøg fra Sydafrika

Camilla Ottesen.
Camilla Ottesen.
Foto: Lars H. Laursen
TV-værten Camilla Ottesen glæder sig til, at hun og familien til sommer får besøg af nogle gode venner fra Sydafrika.

Når Camilla Ottesen har lagt arbejdet på hylden, kan hun glæde sig til en sommerferie med gæster fra udlandet.

- Vi får besøg af nogle rigtig gode venner fra Sydafrika. De kommer herop med deres tre børn, som aldrig har været her før, og så skal vi vise dem rundt i Skandinavien i to uger, fortalte Camilla Ottesen til åbningen af Hotel Danmark og tilføjede:

- Det bliver det helt store program, hvor vi både skal se Norge, Jylland og København, så det bliver helt fantastisk.

Ferie i Sydafrika

44-årige Camilla Ottesen har tidligere boet et lille års tid i Sydafrika med sin mand og to børn, men nu bliver de på dansk grund.

- Jeg tror ikke, vi flytter derned igen, selv om jeg gerne ville. Jeg har jo også børn - og en hel familie som skal være enige, sagde TV-værten, der dog kunne fortælle, at familien tager til Sydafrika på ferie til oktober.

LÆS MERE: Camilla Ottesen gift igen

Læs mere om: