Claudia Rex: Jeg skal overtage min fars firma

Foto: Jesper Sunesen
Den 28-årige tidligere danser Claudia Rex er begyndt at arbejde i sin fars ejendomsfirma. Planen er, at hun skal være klar at overtage firmaet om 10 år.

"Vild med dans"-stjernen Claudia Rex lagde i foråret dansen på hylden og er nu startet på en frisk i sin fars firma som bygningsadministrator.

- Jeg har rigtig travlt for tiden og har mange møder, fortæller hun, da BILLED-BLADET møder hende til Mai Manniches jubilæumsfest.

I mellemtiden har Claudia været vært på TV3-programmet "Bikini Island". Hun fortæller, at vi helt sikkert kommer til at se hende på skærmen igen, men lige nu ligger fokus på fremtiden i ejendomsfirmaet.

Der skal også være tid til familien

Claudia Rex, 28, bor sammen med kæresten Kasper Svenstrup, 31, som er en del af dj-duoen Svenstrup & Vendelboe, i et rækkehus lidt uden for København.

- Og så har vi jo en lille hund, griner Claudia og hentyder til mini-yorkshireterrieren Mulle, som også har medvirket i ”Hvem sagde vuf?” på TV2.

- Den skal der også være tid til, siger den tidligere danser og smiler.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden