Claudia Rex overrasket på sin fødselsdag
Claudia Rex fik en dejlig start på sin 29 års fødselsdag. Hun blev vækket af kæresten Kasper Svenstrup, der er en del af duoen Svenstrup & Vendelboe, med fødselsdagssang og gaver. Parret havde dagen før fejret Claudia hos hendes forældre på gården i Nordsjælland og overnattet der. - Kasper havde været meget hemmelighedsfuld og havde sagt, at vi skulle stå tidligt op næste dag for at spise brunch ude i byen. Vores hund, Mulle, skulle lige afleveres hjemme først, og da jeg trådte indenfor, ventede en masse af mine veninder i huset. Jeg fik et kæmpe chok og begyndte at tude af glæde bagefter, fortæller Claudia til BILLED-BLADET. - Louise Liisberg, der også er min stylist, havde bagt muffins og pyntet så fint. Hun havde været gang i flere timer. Bagefter spiste vi og hyggede os hele formiddagen, tilføjer Claudia. LÆS MERE: Claudia Rex: Derfor stopper jeg med dansen