1. sep. 2020
Af Niels Burgos

Dramatisk ændring i Fangerne på fortet

Fangerne på fortet med Anders Lund Madsen, Joachim Boldsen og Camilla Ottesen
Fangerne på fortet med Anders Lund Madsen, Joachim Boldsen og Camilla Ottesen
Foto: NENT Group/Anthon Unger
Brugen af vilde dyr skal droppes helt, kræver ejerne bag tv-stationen, der sender "Fangerne på fortet".

Tigrene brøler i denne sæson af "Fangerne på Fortet" for sidste gang på Fort Boyard for de danske tv-seere.

Nu skal det være slut

NENT Group, som ejer TV3 og Viaplay, har valgt at droppe programmet fremover, hvis vilde dyr fortsat er del af set-uppet på Fort Boyard.

Tv-stationen finder det uhensigtsmæssigt at bruge vilde dyr i programmet og vil derfor ikke bringe flere sæsoner med mindre brugen af vilde dyr droppes helt.

I programmet dyster kendte danskere på det franske Fort Boyard mod hinanden i forskellige konkurrencer, hvor vilde dyr indgår som rekvisitter. Alt fra krybdyr til tigre slippes løs på fortet, mens deltagerne på tid skal løse forskellige opgaver for at få nøglerne til skatten.

Men nu skal det være slut med at bruge vilde dyr som rekvisitter i underholdning, mener man hos NENT Group.

Klar til at droppe programmet

”Vi ønsker ikke, at brugen af vilde dyr skal indgå i vores programmer fremadrettet, og vi har derfor besluttet, at vi ikke ønsker at producere mere "Fangerne på Fortet", hvis vilde dyr er en del af konkurrencerne og omgivelserne på Fort Boyard”, siger Kenneth Kristensen, programdirektør hos NENT Group i Danmark.

Blandt de mest markante, vilde dyr er tigrene, der hvert år fragtes til Fort Boyard fra et reservat i Frankrig. Her tilbringer de to måneder, mens en lang række lande optager afsnit til det populære tv-program.
Tigrene lever under dybt kritisable forhold i de måneder, som optagelserne finder sted, mener dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection Danmark, der har været i dialog med NENT Group og glæder sig over deres beslutning.

Læs mere om: