13. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Efter højlydt diskussion: Endnu en Robinson-deltager mister bevidstheden

Deltagere i "Robinson Ekspeditionen". 
Deltagere i "Robinson Ekspeditionen".
Foto: Viaplay Group
I aftenens afsnit af ”Robinson Ekspeditionen” skete det igen, at en deltager mistede bevidstheden. ’

Det er bestemt ikke første gang, at en deltager i TV3-programmet ”Robinson Ekspeditionen” mister bevidstheden, og i aftenens afsnit skete det igen.

Majbritt havde lige diskuteret højlydt med sin sidemakker Simon, efter resultatet af programmets Ø-råd blev afsløret, da hun pludselig mistede bevidstheden.

For rullende kameraer blev Majbritts blik på et øjeblik helt slukket, og hun besvimede ned i Simons skød.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-13/majbritt-besvimer-.png
Majbritt var heldigvis hurtigt på benene igen, efter hun i aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" besvimede i Ø-rådet.
Foto: Viaplay Group

Majbritt kom heldigvis hurtigt til bevidsthed igen, men det fik alligevel ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg til at kommentere, at han har set det alt for mange gange i denne ekspedition, at en deltager er besvimet.

– Majbritt, du forlod os lige for en kort bemærkning. Det har jeg set alt for mange gange i den her ekspedition, men det her viste os, hvad Robinson Ekspeditionen også handler om. Simon du har lige siddet og diskuteret højlydt med Majbritt, og hun ender i dit skød. Et dramatisk ø-råd er slut, lyder det fra Jakob Kjeldbjerg i programmet

Selv om Majbritt og Simon netop havde diskuteret, efter Simon og Lars fik hende til at stemme på Frederik, for at hun ville bekende kulør, så faldt det ham alligevel ganske naturligt at tage sig af hende, da hun pludselig fik brug for hjælp.

En ”Robinson”-ånd som ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg bifalder.

Det er ikke kun Majbritt, der er besvimet under dette års ”Robinson Ekspedition”. Louise, der ikke længere er med i ekspeditionen, nåede at besvime hele tre gange, inden hendes rejse i ekspeditionen sluttede.

Aftenens afsnit bød på et farvel til Marie.

Du kan se ”Robinson Ekspeditionen” hver mandag klokken 20:00 på TV3 og på Viaplay.

Læs mere om: