11. jun. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Familien fra Brygggen-baby på vej: Geggo afslører kønnet

Geggo og Cengiz Salvarli.
Geggo og Cengiz Salvarli.
Foto: Hanne Juul
Der har længe været spænding om, hvorvidt Geggo og Cengiz skulle have en pige eller en dreng, men nu er det ikke længere hemmeligt.

Snart bliver "Familien fra Bryggen" udvidet med en lille ny, og i efterhånden mange måneder har det været hemmeligt, om Alba skulle have en lillebror eller lillesøster.

I begyndelsen var det kun Cengiz, der kendte kønnet, og efter nogle uger fik også Geggo kønnet at vide.

Geggo og Cengiz skal have en pige

Og nu er det ikke længere hemmeligt, at parret skal have en pige.

Det afslører Geggo torsdag aften i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

- Vi glæder os til at udvide familien med den dejligste lillesøster som allerede har givet mor ufatteligt mange bump på vejen - men jeg elsker sgu alligevel at gro hende i maven, skriver Geggo i opslaget.

Geggo fik kønnet at vide på en ganske særlig måde, og hvordan det foregik kan man se i det nye afsnit af "Familien fra Bryggen", som sendes på TV3 på torsdag den 18. juni.

Den lille pige kommer til verden til august.

Læs mere om: