28. sep. 2020
Af Stine Ramlyng

Frederik Nonnemann overrasker: Derfor taler jeg flydende swahili

Frederik Nonnemann
Frederik Nonnemann
Foto: Nordic Entertainment Group
Frederik Nonnemann er dygtig til andet end at danse. Han taler et helt særligt sprog, som kun de færreste danskere kan. Det afslører han i TV3-programmet "Til middag hos".

Egentlig er "Vild med dans"-stjernen Frederik Nonnemann fra Nordsjælland, men som lille boede han tre år i Afrika, i Tanzania og Uganda. Og her lærte han at tale flydende swahili.

- Det var i en lille fiskerby, og familien var nogle af de første hvide mennesker, der kom til byen. Vi blev undervist i en lerhytte, da jeg var fire. Jeg lærte at skrive og læse der, og man fik smæk, hvis man ikke opførte sig ordentligt.

Smagsprøve på swahili

Det fortæller han sine tre gæster, Pusle Helmuth, Cecilie Schmeichel og Jesper Nielsen og giver også de måbende gæster en smagsprøve på det afrikanske sprog.

- Frederik er totalt sej til swahili. Det lød meget prof, siger Pusle Helmuth, der også gerne vil vide, om det er i Afrika, at Frederik Nonnemann begyndte at interessere sig for dans?

https://imgix.billedbladet.dk/frederik1_nentgroup.jpg
Pusle Helmuth, Jesper Nielsen, Frederik Nonnemann og Cecilie Schmeichel.
Foto: Nordic Entertainment Group

Begyndte at danse sent

- Det starte med, at min bror begyndte at interessere sig for at danse. Og det syntes jeg bare så megasjovt ud. Så jeg ville også starte til dans, fortæller Nonnemann, der var otte, da han første gang snørede danseskoene på fødderne.

Og selv om det ifølge Nonnemann var i en ret sen alder at begynde at danse i, så kan man vidst roligt konkludere, at det er gået meget godt.

"Til middag hos" kan ses på TV3 og Viaplay.

Læs mere om: