26. okt. 2023
Af Majken Munk

Geggo konfronterer sin mor med sit nye fund: Linse må erkende, hun har taget fejl

Linse Kessler og Geggo
Linse Kessler og Geggo
Foto: Janus Nielsen/ Viaplay Group
Geggo har gjort en ny opdagelse om sin familie, og da hun konfronterer sin mor, må Linse erkende, at hun har taget fejl.

Allerede i april åbnede Stephanie ”Geggo” Salvarli op for en stor privat nyhed.

I 2018 tog hun en DNA-test, fordi hun ville undersøge sine rødder.

Dengang kunne hun afsløre, at der en dag tikkede en mail ind fra Nicki, som skrev, at de er søskende, men det tror hun først ikke.

Da hun undersøger sine DNA-resultater nærmere, kan hun se, det er rigtigt, de er halvsøskende.

Opdagelsen af sin nyfundne familie er naturligvis også med i hende og Cengiz’ nye tv-program ”Langt fra Bryggen”.

Geggo fortæller i programmet, Linse Kessler og Sonny, som Linse troede var Geggos far, tidligere har arbejdet med Geggos biologiske far og hans kæreste.

Det sætter tvivlen i gang hos Geggo og broren Nicki om, hvem af dem, der har taget fejl af, hvem deres biologiske far er.

Nickis far går med til at få taget en DNA-test, der så konkluderer, at han er far til både Nicki og altså også Geggo.

- Det viser sig, at det er mig, der har haft den forkerte far i hele mit liv, fortæller Geggo i programmet.

Her har hun også en snak med sin mor om situationen. Det er her, at Linse Kessler må erkende, at hun har taget fejl.

- Det var bare sådan noget hygge om fredagen. Det var ikke sådan noget: ”nu kommer vi sammen eller hemmeligt sammen, eller nu er vi kærester”. Det var bare hyggeligt, og så blev jeg gravid igen.

Geggo siger så, om hun så fortalte Sonny, at hun var gravid og ventede hans barn. Linse var dengang overbevist om, at det var hans.

- Ja, for jeg havde jo kun været sammen med Sonny efter den sidste mens, konstaterer Linse Kessler.

Geggo har udover Nicki også fået en lillebror og en storebror yderligere.

Hun fortæller i programmet, at hun på daværende tidspunkt kun har mødt sin bror Nicki, men at hun ikke har mødt de to andre brødre eller sin far.

Læs mere om: