9. nov. 2023
Af Majken Munk

Geggo og Cengiz boede i huset under renoveringen: Sådan tog børnene det

Cengiz og Geggo Salvarli med børnene Alba og Sia
Cengiz og Geggo Salvarli med børnene Alba og Sia
Da Geggo og Cengiz renoverede deres nyindkøbte hus i et halvt år, og de var nervøse for, hvordan deres døtre ville klare at bo i huset under arbejdet.

Stephanie og Cengiz Salvarli har taget seerne med i på rejsen, da de i et halvt år renoverede deres nye hus.

Selv var tv-parret dog nervøse for, hvordan det ville blive at skulle bo i huset, mens arbejdet foregik.

Og det er ingen hemmelighed, at de voksne har været presset.

Parret var også nervøse for, hvordan deres to døtre Alba og Sia ville tage det. Men det viste sig ikke at være et problem.

- Vi har nogle nemme børn, indleder Stephanie.

- Nu ved jeg ikke, om det kun gælder for vores børn, men vi var overraskede over, hvordan vores børn tilpassede sig det, vi boede i. Vi tænkte, at de ikke kunne bo sådan, hvor vi sover alle sammen nede i stuen, uden at de har et værelse. Men det var totalt nemt. De var ligeglade, for de hyggede sig bare, følger Cengiz op.

- Det tror jeg virkelig, at jeg har lært i den proces, at børn er skideligeglade, så længe der er kærlighed og mad på bordet, fortæller Stephanie til BILLED-BLADET.

Renoveringen har blandt andet betydet, at familien i lang tid sad på gulvet og spiste aftensmad.

Derfor var de også lidt spændte på, at om døtrene kunne vende tilbage til de gode bordmanerer efter renoveringen.

- Vi sad jo på gulvet og spiste i seks måneder. De hyggede sig. Sia syntes, det var sjovt, at hun kunne løbe rundt. Vi tænkte bare ”Fuck mand, når vi kommer tilbage til et spisebord, kommer det til at gå helt galt”. Det gjordet det heldigvis ikke. Hun kan sagens sidde og spise ved bordet nu, fortæller Cengiz.

- De tilpasser sig virkelig. De har været glade for at få en have og noget luft, følger Stephanie op.

Læs mere om: