23. jun. 2022
Af Majken Munk

Geggo og Cengiz fortæller: Derfor er vi gode partnere i livet og på job

Geggo og Cengiz
Geggo og Cengiz
Foto: Janus Nielsen/ Viaplay
Geggo og Cengiz er ikke bare partnere i livet, men de arbejder også sammen.

I ”Familien fra Bryggen” får seere indblik i Geggo og Cengiz’ privatliv, men der er også glimt af deres arbejdsliv.

For udover at de er gift, arbejder parret også sammen.

Harmoni hos parret

Nogle vil måske tænke, at det var en lang udfordring at arbejde tæt med sin ægtefælle. Sådan er det slet ikke for Geggo og Cengiz.

De er ret tilfredse med samarbejdet i alle henseender.

- Det går godt. Vi er gode partnere derhjemme og samarbejdspartnere, fortæller Cengiz til BILLED-BLADET.

- Det er jeg glad for, du siger. Jeg synes også, det går rigtig godt. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har skændtes. Der er virkelig harmoni i vores lille hjem. Det er lige som det skal være, følger Geggo op.

Flere projekter

Parret ejer virksomheden Keke Lashes, men de arbejder også sammen om arrangementet ”Stjerneboksning”, hvor kendte danskere møder hinanden i forskellige boksekampe.

Alt efter hvad det er for nogle opgaver, skifter parrets titler. Når der er tale om ”Stjerneboksning” er Cengiz i front, mens Geggo fungerer mere som assistent.

Mens Keke Lashes er noget, som Geggo står mere i front for.

Travl tid

For tiden har parret travlt med at holde styr på alle detaljer ved ”Stjerneboksning”, der afholdes den 27. august.

- Nu er vi lige blevet færdige med de obligatoriske træninger i Stjerneboksning, så nu kommer der lidt ro på. Men det er klart, at når vi når juli måned begynder det at spidse til. Så skal der være styr på en masse ting. Der er hele tiden travlt, og der er hele tiden meget kontakt, når du har med 20 deltagere at gøre, som du skal snakke med. Så der er altid nok at se til, fortæller Cengiz.

- Det er mest dig, der har travlt. Jeg er mere sekretær. Jeg er lidt sekretæren i Stjerneboksning, og det har jeg det godt med, fortæller Geggo.

Læs mere om: